Vi har husmøde hver uge, hvor alle unge og personalet deltager. Det afholdes i stuen ud fra en fast dagsorden. Vi laver bla. en madplan for den kommende uge og aftaler weekendens aktiviteter. Der kan desuden være forskellige emner på dagsordenen både fra de unge og personalet. Alle har mulighed for at komme til orde og har medindflydelse. Vi snakker om forslag, tager beslutninger og giver ris og ros.