Som beboer i Ung Ved Fjorden har man mulighed for, at udvikle sig og lære at klare mest muligt selv. Derfor er det vigtigt, at den unge har indflydelse på hverdagen, små og store ting - og lærer at træffe hensigtsmæssige beslutninger.
At lære sig selv at kende og vide hvad man selv kan, og hvad man har brug for hjælp til.
Vi støtter og træner den unge i at træffe beslutninger og have indflydelse.
Den unge er med til at planlægge og bestemme forskellige ting i hverdagen, både når det handler om noget individuelt og noget fælles; det kan f.eks. være fælles aktiviteter, indkøb og lign.
Vi øver også den unge i at være en del af et fællesskab, at bidrage til fællesskabet med holdninger, deltagelse, ansvar og indflydelse. Det sker bl.a. ved husmøder, samtaler og ansvarsopgaver.